Din andel i købmanden er en investering i hele Blenstrup og lokalområde
💚
Et lokalområde med en købmand er mere end en by med et sted at handle. Det er et sted, hvor mennesker mødes, hvor hverdagen bliver lettere, og hvor fællesskabet lever.
Nu har vi en enestående mulighed for sammen at sikre, at Blenstrup og omegn også i fremtiden har sin egen købmand – og denne gang bliver den ejet af os selv.
Når du køber en eller flere andele, bliver du medejer af den borgerejede forening, som står bag den nye købmand. Du kan være bosat hvor som helst / være forening eller erhvervsdrivende og ønske at lave dit indkøb, hente pakker mm i butikken. Din investering er med til at skabe den nødvendige startkapital, så butikken kan komme godt fra start.
Din andel er derfor meget mere end et køb. Den er en investering i vores fælles fremtid. En lokal købmand:
-
gør byen mere attraktiv for både nuværende og kommende borgere
-
er med til at understøtte huspriserne
-
skaber liv og tryghed i hverdagen
-
styrker fællesskabet og de lokale mødesteder
-
sikrer, at værdierne bliver i lokalområdet
Overskuddet fra købmandsdriften afgøres på generalforsamlingen, hvor vedtægterne definerer hvordan overskuddet kan komme lokalsamfundet til gode gennem støtte til lokale foreninger og selvejende institutioner. Kort sagt: Pengene bliver i byen og arbejder for byen.
Projektet kan kun lykkes, hvis vi står sammen. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil købe en eller flere andele. Vælg den "billettype" der passer til dig/din hustand. Jo flere vi er, desto stærkere bliver fundamentet for en købmand, som vi alle kan være stolte af.
Du hæfter ikke for købmandens drift med dit køb af andel. Der er max én andel per hustand/person, som giver en stemme til generalforsamlingen. Øsker man at støtte derudover kan der indbetales på MobilePay 5047ZS. Større donationer bedes beløbet overføres til konto 9070 1647564735
Tak fordi du er med til at investere i Blenstrups fremtid. Sammen skaber vi en købmand – og en by – med liv, muligheder og fællesskab.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 8. juli 2026 kl. 22:00 til søndag d. 9. august 2026 kl. 14:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 9. august 2026 kl. 13:00
Sted
Fremtidens købmand
Vesterbygade 16
9520 Skørping
Arrangør
Købmandsgruppen under LUP gruppen
Tlf. +45 53707128
blenstruplokaraad@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Blenstrups forenings- og eventside bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser